Karin Rønnebæk Nielsen - Visuel Formidler

Fordi nogen skal sige det!

Om

Digital visualisering i levende billeder, et firmaportræt, et fotografi, en lydfortælling, en hjemmeside..?

Jeg er uddannet som lokalformidler og har studeret på Danmarks  Medie- og Journalisthøjskole, autodidakt fotograf og bosat på Djursland ved Løvenholmskoven. Jeg har skrevet artikler for blandt andet Månedsbladet Press, Dagbladet Arbejderen, Randers Amtsavis, Naturstyrelsen. Jeg har produceret lyd og videoproduktion til bl.a.: DR, P3, Radio Kurt (Københavns Ungdomsradio), ITV, Vollsmose. Forsvarets TV, Vesterbro Lokal-TV,  Kulturskolen Syddjurs.

Mit arbejde er blevet brugt som undervisningsmateriale i bl.a. Journalistikkens Grundtrin af Mogens Meilby. Forlaget Ajour. Lær at lave Lydfortællinger, DMJX.

SoMe – digitale og analoge kompetencer
– Tilrettelægger og producerer indhold i video og billeder
– Websideproduktion, WordPress og Elementor
– Billedbehandling
– Opsøger gode historier og fortæller dem på en spændende og kreativ måde
– Udvikler og sparrer omkring kreative kampagner
– Skaber indhold der engagerer på sociale medier som Facebook, Instagram.
– Sikrer at budskabet bliver hørt, der hvor målgruppen er.
– Forfatter nyhedsbreve, pressemeddelelser
– Speake

Diverse fakta
– Før jeg blev Content Creator, uddannede jeg mig til økologisk landmand og iværksætter.
– Tyrefægtning – jeg har adskilt to gallowaytyre i kamp om liv og død.
– Topheltinde er: Amalia Erhart – flypioner.
– Tophelt er: Jacques-Yves Cousteau – oceanographer, opdagelsesrejsende, økolog og forsker.
– Jeg er Open Water Diver.

– Jeg har undervisningserfaring i medieproduktion for unge. Og jeg har en forkærlighed for lokal forankring og socialt engagement.
– Jeg har boet i  Bjerringbro, København, Kungälv, Vollsmose, Humlebæk og Mols Bjerge.
– Min hund hedder Helena von Färberfelsen. Hun er en ruhåret foxterrier og lystrer kun tyrolsk.
– Stjernetegn: Jomfruen.
– Yndlingsgodbid: Tyrkisk Peber.
– Fantasikarriere: operasanger
– Frivilligt arbejde: Jeg er frivillig i det lokale forsamlingshus, Las Vegas Djurs – Fjerupgårde Forsamlingshus.

Vej, valg & vilje
Jeg arbejder målrettet og gerne på egen hånd. Men et produkt bliver en tand bedre med samarbejde og udveksling. Jeg ser en verden med uendelige muligheder og foretrækker at se tingene, ikke som de er, men som de kunne være. Jeg kombinerer ideer med et ønske om praktiske løsninger. Min introspektive og intuitive natur balanceres af en stor interesse for at bidrage til (lokal)samfundet og natur. Jeg er udtryksfuld og elsker at dele ideer og visioner. Min overordnede ambition og filosofi er at se evnen, gnisten og mulighederne.